Tour de France gætværk
Der er to ting, som vi cykeltosser kan få meget tid til at gå med. Den ene er at tale om forestående cykelløb, og den anden er at tale om afviklede cykelløb. På ”træningsholdet” skal der store globale begivenheder, eller seriøse private problemer til, for at det ikke er et af de to første emner der er på dagsordenen i de 2-3 timer et typisk pas varer.
Sådan er det år ud og år ind. Vintertræningen (ja, vi er aldrig ophørt med at kalde det træning selvom det er mange årtier siden vi kørte cykelløb), er en ørkenvandring, hvor der kun er stof i kategori 2 (afviklede cykelløb på agendaen). Så må vi for 117. gang tale om VM i Sallanches, om en føring Jan Ullrich engang tog i Touren så hele pelotonen hængte i guirlander, om Contadors angreb til Verbier, om Mosers stil, om De Vlaemincks og Van Springels aftensmugtræning med lygter(efter 200 km med træningsholdet), om da Cancellara fejede guld med Boonen i Haralbeke, om da Grævlingen spillede med Greg LeMonds kugler i 86, om Ferrettis regime og om Merckx på Monte Carpegna. Og så videre…..
Alt dette er noget nørderi, som vi har for os selv i 11 mdr. om året. Jeg kommer ikke hjem til min kone og taler videre om Coppi, Vandenbroucke og Bartoli, og heller ikke hvis jeg er ude til sammenkomster. Her må vi ydmygt lægge øre til diskussioner om Brøndby og FCK. Der ville ikke være noget der gad at høre om en føring Gilbert tog i Dwars Door Vlaanderen.
Men 1 måned hvert år, der forandres alt. Der kan jeg ikke komme nogle steder uden, at jeg bliver spurgt om cykelløb. 99% af gangene er det de 2 spørgsmål a)hvem jeg tror vinder TdF, og b)om jeg skal ned og se TdF. Mere nørdet er det såmænd ikke.
Herudover er der altid nogle medier der ringer, og vil høre min mening om ting der stikker lidt dybere end det ovenfor nævnte. Det er jo også gerne noget med hvem jeg tror på, og så noget danskervinkel, og da det er journalister vi har at gøre med her, bliver man bedt om at redegøre for sine synspunkter. Det er fint nok, det vil jeg også helst have lov til.
I disse dage er aviser og websites fulde af gætterier, fremsat af alle mulige mennesker i ind- og udland. Det er naturligvis altid sjovest at høre dem som har en ekspertise, der sætter dem i stand til at underbygge deres gætteri med faglige argumenter og analyser. Dem er der heldigvis mange af, og jeg læser dem alle.
Men det er og bliver gætteri, for ingen af os ved hvad der sker i de næste 3 uger. I en Tour de France er der titusinder af ting der kan ske, og gribe ind at andre ting der sker. Meget kan gå galt for den bedste på 3 uger, men 3 uger er også lang tid at have til at rette op på en fejltagelse eller et uheld.
Personligt er det mig ikke så vigtigt hvem der vinder cykelløbene, selvom mine egne helte er Contador og Sagan, og dem ser jeg gerne vinde. Men jeg ser hellere, at de – eller andre – laver nogle store numre. Jeg rater til enhver tid et stort nummer højere end en sejr. Der er mange der vinder cykelløb, men få der laver store numre. At lave dem lader sig ikke gøre uden klasse, fantasi og mod. At besidde disse tre egenskaber er kun de få beskåret.
Jeg vil ikke være ene om ikke at give et forhåndsbud på det som nu skal ske. Mine kandidater er:
Chris Froome
Han har haft sin dårligste sæson i mange år, og hele det ellers velsmurte Team Sky virker også lidt mindre overbevisende end hidtil. Men han ved hvad der skal til på alle planer for at vinde en Tour, og selvom han fysisk er mindre sprudlende end for 2-4 år siden, er han stadig meget stærk , og han har forbedret sig på mange punkter, især de tekniske. Han har løbets stærkeste hold, som entydigt kører for ham. Man skal heller ikke glemme, at selvom han gik kold på sidste bjerg i Dauphine, så satte han altså en formidabelt kørende Porte fra hjul på det næstsidste bjerg. Der hører rigtig meget til. Jeg rater ham meget lige med Porte, men giver ham et lille plus pga., at han har bevist at have det der skal til at vinde.
Ritchie Porte
Bedste etapeløbsmand i år. Både på enkeltstarter og i bjerge. Han har gjort hvad han ville der hvor han har været med, og han er en anden mand at se på. Han har tabt sig meget, og kører med meget større autoritet. Han begik en mega brøler i Dauphine, som kostede han sejren, men han var klart løbets bedste mand. Hans kørsel på sidste etape ville ingen anden i feltet have kunnet gøre ham efter. Men hans svage punkt er nedkørseler.
Nairo Quintana
Skuffede måske lidt i Giroen, men vi ved ikke hvor meget han havde sparet på sig selv i forberedelserne fordi han tænkte på Touren. Både han og Nibali sagde, at Giroens bjerge blev forceret i et højere tempo end det har være tilfældet i Touren de sidste 4-5 år. I så fald er det jo også vanskeligt at køre væk. Nu melder der om at han leverer de højeste tal i sin karriere, og under alle omstændigheder vil jeg rate ham som en af de få der potentielt kan vinde Touren.
Alberto Contador
Siden han brækkede skinnebenet i 2014 har alle marginaler været på den gale side for ham. Uheld, især styrt, er væltet ned over ham, og samtidig har han ikke kørt op til standard i Touren siden da, hvilket skaber en berettiget tvivl om hvorvidt han stadig har hvad der skal til. Faktuelt har han dog i indeværende sæson kørt omtrent som i gamle dage i de små etapeløb. Undtagelsen er Dauphiné hvor han selv siger, at han lod sig sætte med vilje for ikke at slide på fysikken. Contador har alle de numre der skal til for at vinde Touren: Eskpertise, nedkørsler, enkeltstart, klatring, fantasi, mod. Men det er 3 år siden at han har bevist at han har formen når det er alvor i en Grand Tour.
Jeg vil anse det for usandsynligt, at andre end disse fire vil kunne vinde Touren i år, men lad mig lige vende Astana:
I dag blev jeg citeret i Berlingske for at sige, at Fulgsangs værdi er opskrevet. Det er rigtigt, at jeg har sagt det til Ritzau, men i den kontekst, at den er opskrevet når danskerne vil gøre ham til mulig Tourvinder på baggrund af sejren i Dauphiné. Ellers har jeg i mange år netop sagt og skrevet at Fuglsang er undervurderet, og at han har været vores bedste cykelrytter, set med internationale briller. Fuglsang er IKKE favorit, men at overgå sin egen 7. plads er slet ikke nemt. At blive 7 i Touren er en kæmpe præstation, som slet ikke sættes højt nok herhjemme. Så derfor synes jeg, at det er forkert hvis fx en ny 7. plads skulle kaldes en stor skuffelse.
Vi må have et på det rene. Aru ER et større navn en Jakob, og der er derfor, at der er ham der kører på den røde speciallakerede cykel, ham der står forrest på billederne og ham der har nummer 1. Aru hæver 3 gange så meget som Jakob i løn, og det gør han ikke fordi Vino ikke aner hvad han har med at gøre, men fordi Aru HAR vundet en Vuelta og HAR 2 podieplaceringer i Giroen. Han har bevist at han stoffet i sig til at udløse jackpot. Derfor er han nummer et. Det betyder ikke, at Astana ikke tror på Jakob. Det gør de. Ellers betalte de ham ikke så mange penge i 6 år. De tror rigtig meget på ham, og det skal de også, for han er en rytter af meget høj klasse. Det tror bare en tand mere på, at det er klogt at sende Aru et signal om, at hvis han har benene til det, så er der et fuldt hold der bakker ham 100% op. Det er også det eneste rigtige.
Men på billedet kan vi se hvad pengene tror, og det er jo også interessant. For pengene vinder altid.
