Prolog i Giroen. Min første Grand Tour, og mit første bestik af hvor stærkt vedens bedste ryttere kørte i sådan en løb. Det var i Napoli, og det var 40 grader. Der var to stigninger på de 7 km der sved i piberne. Der vankede en ordentlig dragt prygl – det er hvad jeg husker. Verdensmesteren Freddy Maertens vandt med 1 sekund foran Francesco Moser, som skulle komme til at overtage VM-trøjen 4 mdr. senere. Da der var kørt 9 etaper havde Maertens vundet de 7. Så styrtede han 50 m fra stregen i en massespurt på Mugello racerbanen, og udgik. Hans løjtnant Michel Pollentier vandt Giroen foran Moser og Baronchelli.