Krykholdet Zoppas-Zeus

Zoppas-Zeus var sat’me et krykhold. Uden sammenligning det ringeste hold jeg nogensinde har kørt på. Og det siger ikke så lidt. Bundskraber hele vejen igennen. Ryttere, personale, løninger, matriel, organisation. Alles! Bortset fra Eddy Peelman (siddende ydeste til højre), som tidligere i karriereren havde siddet fremme i finaler i De Ronde og Roubaix – altså helt der fremme hvor Kannibalen og Sigøjneren sad – var der ikke én der kunne træde skindet af en budding. Jeg var habil i bjerge, men bortset fra Trofeo Laigueglia (hvor jeg så sad med hjem), mødte vi ikke et bjerg, men kørte kun kermesseløb. Det var jeg ikke ret god til. Ton Vissers i den hvis skjorte var en ryggesløs slubbert. en af de værste i branchen, hvilket på det tidspunkt var noget af en præstation. Han proppede os med løgn fra morgen til aften, og da jeg efter et rasende opgør med ham skred fra holdet , over aldrig at have fået udbetalt en eneste af de få belgiske franc jeg havde kontrakt på, troede jeg, at min tid som rytter var omme. Men jeg blev reddet af gonggongen da Macs fik skaffet mig ind på AVIA, som var (små) marginaler bedre, men hvor sportsdirekøren De Kimpe var lige så korrupt og løgnagtig som Ton Vissers. Men i det mindste kørte vi da på Groen Leeuw cykler, som ikke mindst var blevet lirens ved at Frans Verbeeck mange gange var blevet slagtet i en klassiker af Merckx, mens han kørte på sådan en.

På AVIA kørte vi mange kermesseløb, og dog også alle monumenterne og nogle franske etapeløb, men nogen fest var det sgu ikke. Vi boede på Hotel Groenhove i Waregem, hvor hoteldirektøren ringede og sladrede til De Kimpe hvis vi kun havde trænet 2 timer fordi det regnede. Når vi så spiste frokost, kom han hen og roste os for at træne i lortevejr. Vi kaldte ham “Trutteren”, fordi han altid lavede trutmund når han talte med os. Og så havde han de yderste to led af de fire fingre på hver hånd nede i jakkelommerne, så kun tomlerne stak op. Så stod han ved vores bord i den positur, og lavede trutmunden, og sagde: “Schlecte weer. Toch treinen”. Mens han talte nikkede heftigt for at vise sin anerkendelse over at have sådan nogle hårde bananer boende. En dag skulle jeg under frokosten lige hente noget oppe på værelset, og da hørte jeg ham tale i telefon om “de zwee denen” der ikke gad at passe deres arbejde, men bare sad ved bordet og mæskede sig. Det var så Albert De Kimpe, han talte med. Det blev han straffet for. På en måde som det ikke er passende at gengive på et socialt medie.

Det var et tungt år at komme igennem, men heldigvis blev Macs 3 til VM på Nürburgring, og det udløste 2 billetter tilbage til sol, bjerge og belle donne i Italien.

Det var lidt af en omvej, for der egentlig fik mig til at interessere mig for billedet, som jeg fandt i dag, er at jeg ser, at vi kører i Castellitøj. Det havde jeg lykkeligt glemt, og har i årevis gået og troet, at jeg havde min første Castellitrøje i 1980.

Længe leve Zoppas-Zeus og Ton Visser

(Jeg står bagest til højre, og ved (altså ikke ham i Mao-dragten), og ved siden af mig, igen ringere end Finn Clausen.)

 

Comments

Comments are closed.