Det netop udkomne majnummer af det italienske magasin BiciSport har dedikeret 7 sider til et interview med Bernard #Grævlingen” Hinault, der som altid er i harnisk, og som altid hælder vand på min mølle.
Han har været i Italien for at gøre reklame for Bretagne, og er forbavset over hvor populær han stadig er, hvor han kommer frem.
Hovedtemaet er at Hinault mener, at jo før vi slipper af med den “forbandede fælde, ProTour”, jo bedre, da den efter hans opfattelse ødelægger at cykelsportens historiske værdier, og kun drejer sig om penge. At bliver den kvit, siger han, er bedst for publikum, ryttere, hold og arrangører. Man har glemt at cyklingen er en sport der skal underholde, siger han. Og bare man har penge kan man købe et løb der optages i UCI-kalenderen, som Roubaix og Sanremo, selvom man ingen respekt har for cykelsporten, eller viden om dens historie.
Hinault efterlyser dueller mellem de bedste ryttere der strækker sig over sæsonen, og minder om sine egne dyster med Moser om Super Prestige, hvor der blev kæmpet om titlen til og med Lombardia.
De lange træningsophold på vulkaner, langt fra løbene, er en anden ProTours tåbeligeheder, efter Grævlingens opfattelse. ” En cykelrytter er cykelrytter fordi han kører cykelløb. Det er det der er hans arbejde. En cykelrytter er den der stiller op når der er cykelløb – for at bringe et resultat med hjem. Jeg husker at jeg morede mig mere i cykelløbene end under træning. Jeg synes at rytterne er blevet fjernstyrede”.
Hinault mener at rytterne selv bør tage affære og have en halt andet indflydelse, på løbskalenderen fx. “Det burde række at de 10 bedste ryttere blev enige”, siger han.
“Er der noget ved nutidens cykling du kan lide?”, spørger BS.
“Contador gør mig entusiastisk når han spænger banken i Paris-Nice, Peter Sagan som vinder og taber, men altid prøver. Jeg kan lide Gilberts og Voecklers courage. Måske er de ikke campionissimo, men de har det temperament, som publikum efterspørger hos en cykelrytter.
“Og Nibali”?
” Bestemt også ham. Da han vandt Touren udviste han stor courage og determinering. Egenskaber, som fok elsker”.
Og så er han træt at ASO så længe har truet med at forlade ProTour, uden at det bliver til noget. Grævlingen vil se handling. Der er allerede snakket for meget, siger han.
Grævlingens afskedssalut er: “Måske er jeg en gammel nostalgiker, men jeg ser at cyklingens store publikum, tænker præcis som mig”.