Måske sat lidt på spidsen, men jeg giver Knut ret i, at Battaglin i visse perioder var verdens bedste rytter. Han havde en utrolig klasse og en stor kampånd. Jeg husker i Coppa Agostoni en uge før VM i Valkenburg, at han kørte alle ud af hjul på Ghisallo, og kørte hjem med næsten seks minutter efter 80 kilometer solo. Bare et ekspempel på de ting som han, og ingen anden, kunne udrette.
Man spøger ikke med Battaglin
Han var en god kaptajn at arbejde for. Ikke særligt krævende. Han råbte aldrig, og gav aldrig strenge ordrer. De formidledes gerne gennem vores DS, Davide Boifava, og når en sjælden gang Giovanni gav en ordre, så gjorde han det stille og venligt.
Til gengæld har jeg ofte set ham gå bananas sidenhen – i forretningssammenhænge. Engang hvor jeg sad på hans kontor, og Campagnolo ikke havde leveret hvad han havde bestilt, erklærede han, at nu skulle Valentino Campagnolo få at vide, at med Giovanni Battaglin spøger man ikke, og så ringede han op, og fik verfet et par dørstoppere af vejen, og så fik hr. Campagnolo ellers en giga sviner, og to timer til at sende en lastbil med varer til Marostica, da Giovanni ellers personligt ville sende ham til “quel paese” (dette land).
Der er tre kategorier af folk han heller ikke har det godt med. Kvinder, som er “uhyrer på to ben”, speditører som “boller dig i røven” og advokater, som er “de største løgnhalse i verden”.
Feinschmecker
Giovanni er en feinschmecker. Han kører kun i de bedste biler, som BMW 750 og Porsche Cayenne – altid i vredeste udgave, og spiser kun på de bedste restauranter. Ikke nødvendigvis de dyreste – men de bedste. Han drikker meget sjældent rødvin, men yderst gerne Prosecco (fra hans træningsdistrikt).
Han hader tomatsovs lavet af friske tomater i sine spaghetti, men er en hund efter risotto med trøfler eller asparges. Og som secondo spiser han næsten altid en bistecca. Den skal være “al sangue” (blodig). Når han har indtaget den, bliver han umådelig træt, og vil gerne hjem og til køjs. Han indtager helst sine måltider på La Rosina, som indehaves af hans ven Gaetano, der har været kok for det italienske cykellandshold, og som også ejer en en La Rosina i Brasilien. Gaetano har tjent mange penge på jord, og hans restaurant i Marostica er en af mine egne absolutte favoritter. Fantastiske råvarer.
Jagt og pænt tøj
En anden passion er jagt. Han har en jagt i Kroatien sammen med Gaetano og Federica Zecchetto, der ejer APG, som producerer Giordana/Alé tøjet og DMT skoene. De tager afsted i jagtsæsonen – hver fredag eftermiddag, og kommer hjem sent om sødagen. Så får hans signora “Sonia” god til til at pleje sine okkulte interesser.
Til ting som jeg særligt har noteret mig angående Giovanni Battaglin hører, at han aldrig nogensinde har båret et par jeans/chinos/slacks. Altid kun skarpe beklæder i fineste Cerrruti eller Zegna uld med pressefolder. Og aldrig sneakers, men kun de allerfineste italienersko (gerne fra Moreschi) i skind og med papirtynd lædersål. Uanset hvad tid på dagen, eller hvilken dag i ugen, man antræffer ham, er han i elegant jakkesæt med nystrøget skjorte og silkeslips i distige farver og mønstre – og så den italienske dansesko. Han har ofte sagt mig, at han synes, at alle andre lande laver frygtelige og grimme sko uden raffinement.
De seneste år har har overladt forretningen til sønnen Alessandro og datteren Fransesca, men han kommer dagligt på fabrikken, og giver sit besyv med.
