Da Knudsen – måske – tabte Giroen
Giro d’Italia 1979.
Jørgen Marcussen og jeg kørte for Magniflex med svenske Bernt Johansson som kaptajn. Jørgen var udgået med en skade inden sidste uge i Dolomitterne. Billedet er fra bjergeptapen op til Pieve di Cadore. Knut Knutsen fra Bianchi, som ligger nr. 2 efter Saronni er netop – uforsætligt – blevet påkørt at vores sportsdirektør, legenden Luciano Pezzi, og der er opstået tumult som involverer Roger de Vlaeminck, og de 2 Bianchiryttere De Muynck og De Witte, som er stoppet for at bistår deres norske kaptajn.
Jeg sad i 2. gruppe 15-20 sek. efter, og kom op netop som Knutsen kom på cyklen. De næste 20 km blev noget af det ledeste og hurtigste jeg nogensinde har kørt opad. De 3 Bianchifolk var verdensklasseryttere, og de kørte som om hver meter var den sidste. Vi kom op til halen af førerfeltet netop under flammen, og begyndelsen på en 15% rampe op til mål, og her satte Saronni afternburneren til a la Goodwood, og alt opløstes i atomer. Knudsen krakkede efter den hårde jagt, og tabte en del tid på den sidste km. Dagen efter udgik han. Men med hans kvaliteter som verdens bedste temporytter på det tidspunkt, er det meget troligt, at han uden styrtet havde vundet Giroen, da sidste etape til Milano var 45 km. med enkeltstart. Som Saronni i øvrigt vandt foran Moser.
