Cicli Poli i Lucca
På Piazza Santa Maria i Lucca ligger den legendariske Cicli Poli. Når man ser hvordan de neongule udlejningscykler dominerer billedet forestiller man sig ikke at butikken gennem et halvt århundrede har været et omdrejningspunkt for professionel cykelsport. Mange kontrakter er blevet underskrevet i de ydmyge lokaler, og her findes en mængde af viden om stort og småt i sporten, som man kun vil finde meget få steder i verden. Her har også udspillet sig groteske scener, når det diskuteredes hvem der var bedst af Coppi/Bartali og Saronni/Moser. Især Ex-bejnenten og Carlino kunne skabe tumultagtige tilstande med råben og spytten og hvide knoer i 70/80’erne.
I december 1981 underskrev min bror Jacob og jeg selv kontrakt med Selle Italia her i butikken. Dokumenterne signeredes på filebænken, og aftalen blev beseglet med en espresso henne på hjørnet mod Via Fillungo – på den café somden netop omtalte Carlino i mellemtiden har overtaget.
Det var også her i butikken, Jørgen Marcussen indgik købsaftale, både om køb af sin sølvgrå Alfa 1750 med rat og gearknop i ahorntræ, og sin orange 8-cylindrede Alfa Montreal med centermotor, som siden indgik i det mest absurde handel i hele automobilens historie, da han byttede den til en Citroen Mehari.
Vores sportsdirektør, den legendariske Luciano Pezzi, som også var Gimondis og Pantanis mentor, kunne ikke lide racerbilen. Han var vantro da vi ankom i den til Coppa Placci i Imola. Da vi steg ud, vrikkede han den ene tommelfinger fra side til side, og sagde: “Men Jørgen, dette er ikke en bil for en cykelrytter. Det er en racerbil”.
Pezzis misbilligelse, og måske endnu mere en grim forslugenhed af benzin, førte til byttet til Meharien.
